Fack.dk
Hvorfor er lokalplanen 'ikke-eksisterende' for Viborg Kommune?

  Hjem  
  Lokalplanen og mobilmast  
  Lokalplanen og offentlig sti  
 
 
temp0055_folder 2012-2013: Lokalplan og mobilmast

Hvor galt det kan gå og hvor pinligt kan det blive når man ikke vil arbejde for kommuneplan, mastelov og lokalplan. Viborg Kommunes tekniske forvaltning roder rundt i hvad man må og ikke må – og politikerne har kun et slogan: ”Vi kan gøre som vi vil – det er os som bestemmer”.

Men er det ikke vores lovgivning som bestemmer?

Her kan du sammenligne de to placerings muligheder som er i spil til opsætning af mobilmast i Kjeldbjerg: 

En mobilmast som alle Kjeldbjergs borgere skal kigge på de næste mange årtier.

Se sammenligning af de to placeringsmuligheder her

Alle love, regler og vejledninger siger, at masten skal udskifte den eksisterende mast på Kjeldbjergvej 19A. Tre gange har Teknik- og Miljø indstillet til udskiftning af eksisterende mast på Kjeldbjergvej 19A. Se dem her:

1. indstilling 

2. indstilling

3. indstilling

Langsomt igennem de tre indstillinger bliver det mere og mere markant at en placering på Trevadvej 10E ikke er i god overensstemmelse med det det kommunen bør gøre og at kommunen bør udskifte masten på Kjeldbjergvej 19A. En lang proces for at komme så langt

... men Klima- og Miljøudvalget peger alligevel på en placering i byens grønne område på Trevadvej 10E.

De vil gerne støtte idrætsforeningen med lejeindtægten for masten på trods af det er stik imod planloven.Den 4. oktober 2012 godkender Klima- og Miljøudvalget så deres eget forslag om at støtte idrætsforeningen med en mobilmast. Se deres godkendelse her.

Er det virkelig for at støtte grundejeren at de går så langt? Ja, se her.

Kan det virkelig gå så galt når en projektleder, en landmand, en kontorassistent, en soldat og en skolelærer skal forvalte reglerne i Danmark. Ikke uden kamp, så lad os nu se - denne afgørelse er der naturligvis klaget over og ligger nu hos Natur- og Miljøklagenævnet. Jeg forventer, at de kigger på reglerne og på hvad afgørelsen af denne sag kan få af indflydelse på andre sager.

Sidenhen har Viborg Kommune forsøgt sig med at en mobilmast på over 40 meter med tilhørende teknikbygning slet ikke er en bygning og derfor mener de ikke at de skal dispensere for byggehøjde osv. Der skal stadig give byggetilladelse - hvorfor skal der så det når det ikke er en bygning. Ikke at det har den store betydning, men det er da et sjovt indslag. Men den gik ikke - se her hvor Natur- og Miljøklagenævnet svarer på det samme vedr. en mast i Lindum. Spændende om Viborg Kommune så ændrer praksis igen - iflg. sagen om Lindum har Viborg Kommune tilsyneladende allerede den 31. oktober 2012 ændret praksis til at de mener at der ikke behøver at blive  dispenseret for byggehøjde vedr. mobilmaster.

Og den nye kommuneplan 2013 siger ordret: "Antennemaster påvirker, som andre høje genstande, omgivelserne betydeligt. Byrådet lægger derfor vægt på, at antallet af nye antenner begrænses mest muligt."

Klima- og Miljøudvalget forsøger nu at gå fuldstændig imod deres egen mastevejledning og imod kommuneplanen - for at støtte grundejeren.

Spændende hvad det ender med. I værste fald skal sagen også en tur omkring Statsamtet så de kan kigge på byggeloven, god forvaltningsskik (eller mangel på samme) og magtmisbrug. Måske skal vi have kigget på sagen ved domstolene - hvem ved.

Et gammelt ordsprog siger: "Man skal ikke dømme en mand på hans ord men på det han gør". Det skal vi så huske på til næste kommunalvalg. 

 
 
 
 
temp0055_folder 8. april 2013: Afgørelsen fra NMKN

Natur- og Miljøklagenævnet har - naturligvis - ophævet Viborg Kommunes afgørelse om at placere en mobilmast i iflg. lokalplanen et grønt område. Se afgørelsen fra NMKN her. 

 
 
 
 
temp0055_folder 23. april 2013: Politikere vil ændre lokalplan

Så vil Viborg Kommune måske forsøge at ændre lokalplanen for at få lov at sætte mobilmasten det forkerte sted i byen. Det er desværre stik imod retningslinjerne i kommuneplanen, så den vil de heller ikke få medhold i ved NMKN.

Gad vide hvor meget energi Viborg Kommune vil bruge på at få placeret en mobilmast forkert. Hvem kender hvem siden det betyder så meget for dem. Se udklip fra Skive Folkeblad her. Tænk sig hvis de brugte den samme mængde energi på at få de rigtige løsninger igennem!! 

 
 
 
 
temp0055_folder 30. maj 2013: Forvaltning indstiller til ny lokalplan

Forvaltningen skriver nu til udvalget at kommunen evt. kan udarbejde en ny lokalplan for at få masten placeret i område F.01, som NMKN har sagt nej til. Se forvaltnings bemærkninger her og Udvalget hopper med på ideen. Forvaltningen glemmer at en lokalplan skal overholde kommuneplanen - og Kommuneplan 2013 er netop vedtaget med teksten: 

Rammer for lokalplanlægning:
”Byrådet skal i lokalplanlægningen og ved behandling af konkrete ansøgninger virke for kommuneplanens mål og retningslinjer.”

Retningslinje 3: 
”Antennemaster påvirker, som andre høje genstande, omgivelserne betydeligt. Byrådet lægger derfor vægt på, at antallet af nye antenner begrænses mest muligt.”

Igen: Hvor meget energi vil Viborg Kommune bruge på at placere masten imod kommuneplan mv. - specielt når byrådet samtidig skal 'virke for kommuneplanens mål og retningslinjer'. Det blive vist også et nej hos NMKN. 

 
 
 
 
temp0055_folder 31. maj 2013: Claus Clausen - fremme ved håndvasken igen

Så er Clausen kommet i avisen igen. Se artikel her. Nu siger Clausen at 'forvaltningen har sagt god for at vi kan gøre det', hvilket ikke hænger helt sammen med en mail jeg har fået fra direktøren fra Teknik og Miljø som skriver ordret til mig:

"I den konkrete sag, har politikerne med baggrund i nogle særlige omstændigheder haft et særligt ønske - og det er spørgsmålet om dette særlige ønske, der er på udvalgets møde på torsdag."

Så forvaltningen skriver det de mener udvalget vil og udvalget undskylder sig med at de tror at det er forvaltningens holdning til sagen de modtager til møderne.

Der er snart ikke plads til flere ved håndvasken nu - pinligt. Der er kun en som han have 'usynlighedskappen' på ad gangen og lige nu er det vist Clausen som har den på. 

 
 
 
 
temp0055_folder 19. juni 2013: Forvaltningens indstilling til ændring af lokalplan

Nu er indstilling til Teknisk Udvalg blevet offentliggjort. Se den her. Forvaltningen har ikke nævnt et ord om kommuneplan, mastevejledning eller andre ting som de burde arbejde for. Interessant er det dog nu at forvaltningen har erkendt at teleselskabet er ligeglad med hvor i Kjeldbjerg masten bliver placeret.

Undervejs i processen har ingen i Viborg Kommune villet erkende eksistensen af kommuneplan mv. Fandt så denne indstilling til Klima- og Miljøudvalget omkring en vindmølle. Her nævnes faktisk kommuneplanen og at kommunen skal arbejde for kommuneplanen som argument for at opsætning af en vindmølle ikke kan godkendes. Planloves paragraf 12.

Dvs. hvis Viborg Kommune kan bruge kommuneplanen i deres sag - så bliver den brugt. Er kommuneplanen imod det de vil - ja, så bliver kommuneplanen 'ikke-eksisterende'. 

 
 
 
 
temp0055_folder 21. oktober 2013: Telenor trækker deres ansøgning

Telenor har dags dato trukket deres ansøgning og Viborg Kommune har derfor stoppet forsøget på at ændre lokalplanen. En ændring som også ville være i strid med kommuneplanen og så godt som alt - se nedestående.

Telenor skriver til Viborg Kommune: "Telenor fik i løbet af efterårsferien afklaret, at masten i Kjeldbjerg vil blive stoppet. De har været nødt til at kigge på hvilke master der vil blive bygget, og denne er - uanset historikken – ikke blandt de der har udsigt til at blive prioriteret. En stor del af forklaringen er den forsinkelse, som er forårsaget af kommunens afslag på udskiftning af eksisterende mast, den klage der har været omkring NMKN og udsigten til en ny klage over ny lokalplan. Telenor har derfor opgivet at gå videre med denne sag."

Så Viborg Kommunes helt tåbelige forsøg på at støtte en grundejer i en planlovsafgørelse er den direkte årsag til at Telenor - nu små 2 år senere trækker deres ønske om en mobilmast i Kjeldbjerg. En måske lidt flad fornemmelse idet næste tur omkring NMKN også ville sætte Viborg Kommune på plads - men en lille sejr er det da, selvom NMKN ikke får mulighed for at fortælle Viborg Kommune at de skal overholde regler og love. Og Viborg Kommunes håndtering af denne sag er utrolig kritisabel - kan ikke finde noget som helst i denne sag, hvor de har gjort tingene som man forventer af en kommune som skal håndhæve planlov osv.

Hvordan skulle Viborg Kommune have håndteret dette: Meget simpelt - udskiftet eksisterende 48 m mast på Kjeldbjergvej 19A, som kunne have sket uden nabohøring osv. idet dette ikke er nødvendigt når eksisterende mast ikke skifter væsentlig udseende. Så havde dette været løst for 2 år siden.

Der har været mange ting i denne sag som har været under al kritik. Vil her nævne nogle af dem.

Formanden for Klima- og Miljø udvalget sagde til mødet om masten: "Vi kan sætte den hvor vi vil - det er os som bestemmer." Her glemmer Jens Ravn at som politiker kan man have mange synspunkter, men når man bliver valgt ind i byrådet skal man holde sig inden for lovens rammer. Er man ikke tilfreds med loven må man arbejde politisk for at ændre loven. Desværre virker det til at Jens Ravns holdning er meget typisk for de fleste af de folkevalgte - de tror at de er hævet over love og regler og kan bestemme hvad de vil.

Direktøren for Teknisk forvaltning siger: "Jeg gør bare som jeg får besked på". Ja, Kåre Jørgensen og den holdning har du da fået ganske godt indarbejdet ned igennem din forvaltning. Der er ikke en eneste i din forvaltning som sætter spørgsmål ved noget som helst - de gør bare som de har får besked på. En skam at din forvaltning ikke formår at hjælpe politikerne med regler og love - så politikerne kan tage en politisk beslutning indenfor det loven giver beføjelser til.

Så har vi nogle politikere i Klima- og Miljø udvalget som meget hårdnakket har forsøgt at støtte en grundejer i en planlovs afgørelse. Claus Clausen, Inger Jacobsen og Allan Clifford. Allan Clifford fandt dog ud af - efter hele 6 mdr. - at han hellere måtte melde sig inhabil da han kendte formanden for idrætsforeningen privat. Bedre sent end alt for sent. De to andre har ikke et øjeblik tøvet i at forsøge at træffe en iflg. planloven ulovlig beslutning, og Claus Clausen er helt uden for pædagogisk rækkevidde. Han kan ganske simple ikke håndtere den magt han tror han har fået ved at komme i byrådet. Når man er kommet i byrådet skal man arbejde for kommuneplanen - ikke kun arbejde for egne interesser. Husk det kong Claus - der er regler som skal overholdes og NMKN overholder reglerne og kan ikke købes for nogle få underskrifter.

Senere i Teknisk Udvalg smuttede lokalplans ændringen også igennem første gang. Har hørt at man sjældent sig nej til noget som er kommet fra et andet udvalg. Hvorfor kommer sagerne så i andre udvalg, hvis man ikke sætter sig ind i dem? Og da planchefen i Viborg Kommune skriver til Teknisk Udvalg, at man kan lave lokalplans ændringen under 'forenklet procedure' da man er frikommune så ser alting jo fint og nemt ud. Men her tager planchefen jo fejl på trods af at det er ham som er ansvarlig for den 'forenklede procedure', idet man kan ikke bruge 'forenklet procedure' til lokalplans projekter som er lokalplans pligtige og lokalplanspligtig er jo netop det masten var efter NMKN havde afsagt deres mening i april. Endnu en brøler i forvaltningen - men planchefen gør vel også bare det han får besked på.

Kun en i Teknisk Udvalg sagde nej til lokalplans ændringen - tak for det Flemming Lund. Dejligt at i det mindste en i byrådet vil virke for kommuneplanen som siger at der skal så få master op som muligt.

I dette efterår har Telenor og Telia fået lagt deres mobilnet sammen i Midt- og Vestjylland. Denne sammenlægning har givet 3G dækning i den vestlige del af byen. Så kan de borgere i den østlige del af byen jo ønske sig en mobilmast hos dem selv i stedet for at forsøge at 'stemme' den over i den vestlige del. Ønsker borgerne i den østlige del af byen at støtte idrætsforeningen kan de jo tegne et medlemskab i stedet for at forsøge at ødelægge den vestlige del af byen med en mobilmast. Så kan det også være at de bliver inviteret med til dart logens 'hemmelige' aktiviteter som idrætsforeningen afholder eller måske må de så aflevere til Skt. Hans bålet i byen som Idrætsforeningen har lukket for adgang til.

Skulle der nu senere være ønske fra et teleselskab om at sætte en mast i Kjeldbjerg er løsningen jo stadig ganske simpel og som den hele tiden har været. Udskift den eksisterende 48 m mast på Kjeldbjergvej 19A i industriområdet. Havde Telenor nu klaget til NMKN over kommunens fuldstændig ubegrundede afslag til udskiftning af masten på Kjeldbjergvej 19A havde de kunnet udskifte masten for over 1 år siden. Så er valget mellem en rigtig og en forkert placering - så hold fast i den rigtige. Det er det som NMKN kigger på.

Og nu når alle implicerede næsten er nævnt vil jeg også lige have Skive Folkeblad med. Det er jo ikke journalistik det de laver - det er jo mere ensidig referatskrivning. De sætter sig ikke ind i problematikken - men ringer blot til politikerne (Claus/Inge) og skriver referat af politikernes mening. Her burde Ekstra bladet nok havde været ind omkring, så der kunne have været stillet kritiske spørgsmål til politikerne og kommunen. Men Skive Folkeblad må jo synes at politikernes magtmisbrug er ok eller også har journalisten ikke forstået spor af hvad sagen er gået ud på. Så kan man se andre artikler i avisen og tænke - er de ligeså forkerte fremlagt som sagen om masten? 

 
 
 
 
temp0055_folder 10. januar 2014: Skive Folkeblad

Blev ringet op af en journalist fra Skive Folkeblad. Første gang at Skive Folkeblad har spurgt undertegnede til sagen. Men en skam at sagen hele tiden drejes hen imod om man skal støtte en lokal forening eller ej i stedet for at kigge på om kommunen skal overholde lovene når de træffer deres afgørelser. 

 
 
 
 
temp0055_folder 27. februar 2014: Referat fra KIF

Kan se i referatet fra KIF's generalforsamling at formanden mener at masten kunne have været sat op uden problemer, hvis man havde holdt sig uden for lokalplanens område. Det er igen et tegn på total uvidenhed om planloven, idet hvis du er i landzone og der ikke er en lokalplan som fortæller andet, så må du kun bygge konstruktioner der har med landbrug at gøre - og det har en mobilmast ikke. Det er jo netop derfor at man laver en lokalplan - så man kan placere andre ting i landzone. Så jeg prøver lige igen - der er kun en rigtig placering i Kjeldbjerg - udskift den eksisterende mast i industriområdet - så er alle regler og love overholdt. Alle andre placeringer - i og omkring Kjeldbjerg - vil ikke kunne komme igennem hos NMKN. 

 
 
 
 
temp0055_folder 28. februar 2014: Bedre mobildækning

Og så vil de forskellige borgerforeninger gerne i dialog med Viborg Kommune om bedre mobildækning i området. Spændende om Viborg Kommune vil deltage i det - for så skal de jo til at finde fx. mastevejledning frem - en mastevejledning som var 'ikke-eksisterende' i sagen i Kjeldbjerg. Og så skal de jo enten forsætte med at understøtte den ulovlige praksis de forsøgte i Kjeldbjerg eller de skal rette ind nu og rette sig efter reglerne på området. Begge dele kan godt blive lidt pinlig for Viborg Kommune. 

 
 

Powered by Fack.dk